Non, Je ne regrette rien [ No regrets ]

Paris - Eiffeltårnet

Men hvad med Malte?

Paris, din gamle skøge – du er alt, hvad du lover og mere til. Nu har jeg prøvet dig én gang, og jeg må tilbage. Bare lige for at få det hele med. Og hurtigst muligt, for at få ro i sjælen. Og så gøre det rigtigt denne gang. Nyde det fuldt ud, nå rundt i alle krogene og med åbne øjne tage det hele ind i en dyb indånding. For Gud i himlen, hvor er du dejlig. Men altså, første gang gik så hurtigt, var lidt for hektisk og fumlefingret pga. alt det nye. På grund af det uudforskede land, præstationsangsten og mit eget forventningspres.