Non, Je ne regrette rien [ No regrets ]

Paris - Eiffeltårnet

Men hvad med Malte?

Paris, din gamle skøge – du er alt, hvad du lover og mere til. Nu har jeg prøvet dig én gang, og jeg må tilbage. Bare lige for at få det hele med. Og hurtigst muligt, for at få ro i sjælen. Og så gøre det rigtigt denne gang. Nyde det fuldt ud, nå rundt i alle krogene og med åbne øjne tage det hele ind i en dyb indånding. For Gud i himlen, hvor er du dejlig. Men altså, første gang gik så hurtigt, var lidt for hektisk og fumlefingret pga. alt det nye. På grund af det uudforskede land, præstationsangsten og mit eget forventningspres. Gør jeg det nu godt nok? Får jeg det hele med? Var det nu den rigtige beslutning det her. Dummer jeg mig nu. Har jeg valgt det rigtige tøj? Taget det rigtige sted hen. Skulle jeg hellere have gået med Malte? Øh nej, jeg mener… Madrid? Og hvad med Wien – der har jeg heller aldrig været!

1 gang er aldrig nok

Jeg er så forelsket, når jeg kommer hjem fra nye destinationer, at verden vender på hoved. Jeg får den der vidunderlige og væmmelige følelse, som når man med bankende hjerte forlader en elskovsseng efter den første nat, lettere omtumlet med gammel makeup og ømme lemmer. Tvivlen før og under rejsen, er forsvundet – man valgte rigtigt. Men nu fylder længslen hele kroppen. Duften sidder stadig i næseborerne og minder én om de lette (NOT) croissanter, morgenespressoen og byens storhed. Den der enorme frihedsfølelse og mangel på tidsfornemmelse man har, når man er forelsket, gør hverdagen lidt grå i sammenligning, når man vender hjem til ens egen seng igen. (Godt nok er lagnerne noget renere, men altså forelskede folk ser gennem fingre med ret meget)

Og det er lige præcis grunden til, at 1 gang aldrig er nok. Jeg skal altid tilbage, bare lige en gang til. For at få det hele med. Og selvom efterårets Paris-get-away var fantastisk, var det ingen undtagelse. Og heldigvis var manden min enig… vi kommer tilbage. Og næste gang, tam dam daaaaa – alene!

Who would guess – Gucci har fedtede ruder!

For lets face it, børn er fantastiske. Vi elsker dem og især vores egne. Men at kunne få lov til at være forelsket i sin mand, i et by man er forelsket i, er store sager. Det ved vi alle, gør vi ikke?

For jo, jeg nåede forbi den legendariske butik, Colette på Rue Saint-Honeré. Tjek. (Jeg forlod familien til en pre-dinner slapper, løb hele vejen og nåede frem 15 min i lukketid lørdag aften, men ja, tjek.) Jeg nåede også Gucci, eller… jeg pressede næsen imod Gucci’s ruder. Næsten tjek. (Damen derinde så IKKE alt for tilfreds ud med mig – who can blame her?). OG vejret var fantastisk. Tjek. (Havde selvfølgelig taget det forkerte tøj med, fordi vi af tidsmæssige årsager kun rejste med håndbagage og børnenes garderobeudvalg vinder altså over min!)

Men altså, næste gang vil jeg kun pakke min egen kuffert og have tid til at holde min mand i hånden. Kunne gå fra Eiffeltåret til Mont Martre… bare fordi vi kan. Om aftenen besøge de frække klubber i kvarteret… bare fordi vi kan. (Og fordi det skal prøves). Og have alt tid i verden til at shoppe … og nej jeg tænker ikke på souvenirbutikkerne denne gang, børn. Jeg tænker på rigtige butikker. Og næste gang vil jeg ikke nøjes med at sætte næsen imod ruden.

Paris og alle de andre

Vi aftaler altid næste rejse, mens vi er afsted. Mens forelskelsens rus pumper i blodet. ‘Ja, lad os tage til Paris og se kirsebærtræerne blomstre til april.’ Siger vi, mens vi fletter vores fingre over gangen i flyet. Og så indtræffer det uundgåelige. Hverdagen. Tiden der går, og det der før var adskillelsens smerte, er nu old news og erstattet af nye drømme. Så Paris får uundgåeligt konkurrence af andre interessante og uprøvede destinationer. For der er intet som en ny forelskelse. Så Paris, det var skønt, ingen fortrydelser, men altså, vi skal lige en tur til Nice først… og var der ikke også noget med Rom? Eller var det Madrid. Men hov, lad os ikke glemme Hamborg – har hørt han skulle være vidunderlig, let og fræk, men 100% sikker!

<br/><br/>

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

2 thoughts on “Non, Je ne regrette rien [ No regrets ]

  1. Da jeg som 19 årig besøgte Paris for første gang faldt jeg i svime over det hele, fashion butikker og museer. Kom hjem med en gennemsigtig silke bluse, rød med flæser og dybt nedringe. Jeg elskede den sag,, selv om jeg brugte alle mine lommepenge på den, og selv om jeg aldrig fik den på hjemme i Aarhus. Den var bare alt for meget til mit dagligliv. Men den bluse befæstede min smag for det vilde og mærkelige i tilværelsen. Igennem livet har jeg haft flere fejlkøb af samme slags, jeg har ikke fortrudt for de køb minder mig om at jeg er kvinde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *